Posten som formand på Forsyningen blev ikke tildelt Venstre

Published On: 24. november 2021|Last Updated: 24. november 2021|Categories: Ikke-kategoriseret|

Der har de sidste 6 dage været en del skriveri omkring tildelingen af formandsposten på Forsyningen til Hans Luunbjerg. Herunder med spekulationer omkring, hvorfor den ikke blev tildelt Venstres nye og andet mandat til byrådet Bettina Eriksen. Det valg har Venstre ikke haft nogen indflydelse på, idet Kasper Ejsing Olesen og Terje Pedersen samt den øvrige valggruppe, med de 13 mandater, tildelte posten til Hans Luunbjerg personligt, og Hans Luunbjerg takkede ja.

Det har således ikke noget at gøre med at Bettina Eriksen ikke besidder de nødvendige kompetencer, hvilket hun i den grad gør, med over 20 år erfaring enten direkte eller indirekte fra energibranchen, herunder de fleste på direktions niveau. Det har heller ikke noget at gøre med manglende opbakning til Bettina fra Venstres side. Bettina er valgt som nummer 2 på opstillingslisten af Venstres generalforsamling, og har leveret med et flot personligt stemmetal.

Vores gruppe i byrådet blev desværre ikke så stor. Men til gengæld er det to stærke mandater der glæder sig til at arbejde sammen, og skabe en stærk platform for Venstre i Kerteminde Kommune.

Jørgen Larsen

Formand for Venstre i Kerteminde