Det frie valg

For Venstre er det et kardinalpunkt, at danskerne, som led i den personlige frihed, har størst mulig valgfrihed i alle livets forhold – store som små.

Dette er så ikke opfattelsen blandt flertallet af ’røde partier’, som har en tyrkertro på, at bl.a. skattebetalte velfærdsopgaver kun kan udføres tilfredsstillende indenfor rammerne af offentlige monopoler.

Og det er da også lykkedes for disse velmenende politikere, at få en stor del af befolkningen til at føle sig rigtig godt tilpas i en slags tryghedskuvøse, hvor man som ’klient’ ikke behøver at tage stilling eller træffe ’besværlige’ personlige valg.

For disse politikere ved bedst, hvad der er godt for alle borgere, og hvorfor skulle man så have besvær med at tage ansvar for sit eget liv?

For en anden (stor) del af befolkningen kan det midlertidigt virke lidt uforståeligt, at offentlige monopoler skulle være så meget bedre end frie valgmuligheder til at imødekomme behovet for velfærdsydelser.

En af de fremmeste bannerførere for offentlige monopoldannelser er SF’s folketingsmedlem Kirsten Normann Andersen, der som primært argument for udelukkelse eller fjernelse af borgernes frie valg fremfører, at dette blot medfører et alt for stort bureaukrati.

En påstand, der kan være vanskelig at acceptere al den stund, at netop lande med lav grad af offentlig involvering i borgernes velfærdsløsninger, som regel også er lande med lav grad af bureaukrati.

Men hun har selvfølgelig en forklaring – om end ikke nødvendigvis en god forklaring.

Rationalet skulle være, at fordi velfærdsopgaver, må man forstå, er så meget vanskeligere at løse og udføre end andre opgaver i samfundet (som f.eks. erhvervsopgaver), så kræver det så stort et offentligt vejlednings- og kontrolarbejde at involvere private alternativer, at det notorisk forøger det offentlige bureaukrati.

Den påstand lader vi lige stå lidt!

For heller ikke den køber vi i Venstre. Vi mener sagtens, at det offentlige og det private kan løse samfundsopgaver i et konstruktivt og gnidningsfrit samarbejde, hvis ellers viljen er til stede på begge sider – et samarbejde der åbner for gavnlig konkurrence og udvikling på områder, der ellers har en tendens til at stå i stampe – eller til undertiden ligefrem at sande til.

Ole Holst
Bestyrelsesmedlem i Venstre i Kerteminde Kommune