Den fremtidige infrastruktur.

Published On: 6. oktober 2021|Last Updated: 6. oktober 2021|Categories: Kommunalt|

I den seneste tid er der heldigvis kommet gang i debatten om de fremtidige trafikale udfordringer, som en stor tilgang af arbejdspladser og bosætning vil afstedkomme.

Specifikt har debatten drejet sig om den positive udvikling på Odens Havn, i Munkebo, der helt naturligt kalder på nye løsninger.

En mulighed, af mange, er at se på om en fremføring af Letbanen fra Seden til Munkebo er en brugbar løsning. Med infrastrukturforliget har Christiansborgs partier og regeringen skabt en mulighed for, at få lavet en forundersøgelse om en mulig letbane løsning. En undersøgelse som ikke skaber økonomiske omkostninger for Kerteminde Kommune.

At takke ja til denne mulighed, er nødvendigvis ikke dette samme som at takke ja til en letbane løsning. Det er at takke ja til at tage fremtidige beslutninger på et oplyst grundlag.

Derfor støtter Venstre i Kerteminde Kommune en forundersøgelse om en mulig fremførelse af letbanen fra Seden til Munkebo.