Blå stemmer forbliver blå

Published On: 6. juli 2021|Last Updated: 20. september 2021|Categories: Kommunalt|
Så kom det på plads. Det er historisk i Kerteminde.
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti samt Nye Borgerlige har her inden sommerferien indgået aftale om et fælles valgforbund ved kommunalvalget d. 16. november 2021.
Der er tale om et teknisk valgforbund med det formål at hindre eller mindske stemmespild blandt de borgerlige partier og de borgerlige vælgere der har stemt borgerligt.
Skulle kommunevalget give valgforbundets partier flertal i byrådet, aftales det at valgforbundets borgerlige partier taler sammen inden der evt. indledes forhandlinger med andre partier.
Der er blandt de fire parter i valgforbundet ikke knyttet nogen politiske eller konstitueringsmæssige aftaler til det indgåede valgforbund.
Vi vil naturligvis alle komme med vores egne visioner for fortsat udvikling i vores dejlige kommune, når valgkampen for alvor går i gang.